Jette Fuglsang er på cyklen igen!

Ved sæsonens sidste landevejsløb, Bov CC’s Speditørløbet i Padborg, skete et alvorligt styrt
for de tre Fredericia CC-ryttere Jette Fuglsang, Nikoline Hansen og Maria Kruse.

Maria Kruse slap med mindre skrammer og Nikoline Hansen fik en hjernerystelse, men værst gik det ud over Jette Fuglsang, der brækkede hoften. Hun blev stærkt lidende bragt til Aabenraa sygehus - et hoftenært brud kaldte lægerne det, eller på godt jysk: toppen af lårbenet er brækket af hoften! Operation straks - bl.a. med nogle skruer!

Og så fulgte en hård tid for Jette, der i 6 uger - efter lægernes ordre - kun måtte bevæge sig meget forsigtigt med to krykker - og det er jo ikke lige sagen for en pige, der elsker at være aktiv.

Jette har brugt al sin tid på genoptræning og så - på 5 ugers dagen for styrtet - sad hun igen på vinterraceren! Kørte meget forsigtigt, men kørte………….

Der har også været overskud til at lave en omhyggelig og positivt fremadrettet sæson-evaluering, klik her: Sæson-evaluering

Og dertil et nyt afsnit i dagbogen - på den alvorlige baggrund forståeligt nok ikke så festligt som sædvanligt! Klik her: Dagbog

Jette har brugt mange kræfter, både fysisk og psykisk for at nå så langt så overraskende hurtigt.

Sæt din cursor/"pil" på billedet, der illustrerer denne artikel, så bliver det større.

Billedet giver noget af forklaringen på, at det er lykkedes for Jette: focuseret og med en jernvilje - i Finland kalder de det ’Sisu’!

Det bliver altså dejligt at se Jette - og alle de andre ryttere - på landevejene igen til foråret.

(Foto: mbaek.dk)

John Tønnesen



Misschien ook interessant: